Du kan nå det endnu! Stadig få pladser til året 2025/26

Livet på
Lomborg

Velkommen til ‘Livet på Lomborg’!

Her får du et indblik i hverdagen på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole, hvor vi sætter fællesskabet og sportslige udfordringer i fokus.

Se vores videoer med elevernes egne historier, mød vores trænere, og bliv klogere på de unikke traditioner, der gør Lomborg til noget helt særligt.

Dyk ned i livet på skolen – måske er det her, du skal skabe dine bedste minder!”

Mærk hverdagen

Direkte fra skolens gange
"Lomborg Spørger"
Hvad siger eleverne?

Over en periode har vi opsat et kamera med spørgsmål til eleverne om alt fra deres yndlingsret i kantinen til deres bedste oplevelser på skolen.
De korte filmklip viser ægte øjeblikke og spontane svar fra eleverne selv, så du kan mærke fællesskabet og stemningen på skolen – præcis som den er.

Besøg os på

Livet på Lomborg

Et efterskoleår består af mange ting. Der er selvfølgelig rejserne, linjefagsturene, fodboldkampene og håndboldsejrene og gymnastikopvisningerne – men der er også hverdagen; hyggen i Designlokalet, grineflippet til fællesgymnastik og torsdagen med vennerne i hallen eller brætspillet i fællesrummet.

Og det er netop hverdagen, vi værner om. De små øjeblikke, du ikke anede, hvad betød – før du befandt dig midt i dem. Fællesskabet. Nærværet. Hyggen med din roomie – eller måske endda køkkentjansen med din klassekammerat. Mulighederne er mange.

I løbet af dit efterskoleår, vil du deltage i mange aktiviteter. Hverdagen er fyldt med små arrangementer, foredrag og temadage, men også plads til alt det uplanlagte. Vi ved nemlig, det er vigtigt, at du får tid til at fjolle med dine værelseskammerater, opsøge endnu flere timer med din yndlingssport eller måske opdage en ny interesse. Vi har gode faciliteter til både at være kreativ og aktiv – og du er omgivet af mennesker, du kan lade dig inspirere af.

Her kan du læse mere om dagens gang, og her kan du læse lidt om årets rejser. Men alt det andet? Det skal du opleve. Og indtil du er her, kan du heldigvis smugkigge på vores Instagram.

Nyheder direkte fra Lomborg!

Læs med her, hvor eleverne i 10. klasse i Sprog & Science fortæller om stort og småt på skolen
– og dykker ned i alt fra forstanderskifte til mobilpolitik, gymnastikopvisninger og elevfest.

Mød en træner

Vores trænere er passionerede og dedikerede med mange års erfaring inden for idræt og personlig udvikling. De skaber et trygt og inspirerende miljø, hvor fællesskabet er i centrum, og hvor hver træningssession styrker både dine evner og din selvtillid.

Carsten Sørensen

Jeg er fodboldansvarlig på LGI og brænder for at udvikle spillere på banen.

Med en UEFA A-licens og erfaring fra elitefodbold skaber jeg et spændende træningsmiljø, hvor alle kan udvikle sig.

Ved siden af mit lærerjob arbejder jeg som instruktør og trænerudvikler ved DBU samt talentchef for FC Midtjylland Kvindeelite, hvor jeg hjælper nogle af landets største fodboldtalenter med at nå deres mål.

Rasmus Porup

Jeg er din håndboldtræner – en sport, jeg har spillet hele livet og stadig brænder for.

Med 18 år som professionel, guldmedaljer fra VM og EM samt titler i Skjern Håndbold og HC Midtjylland, elsker jeg at udvikle spillere på alle niveauer.

For mig handler træningen om at udfordre og udvikle alle – uanset om du er ny eller erfaren, er der altid plads til at blive bedre!

Sara Lysdal

Gymnastik er for mig mere end en sport – det er fællesskab, glæde og store oplevelser. Jeg har dyrket det siden barndommen og elsker at nørde med kroppens bevægelse.

Gymnastik er for alle, uanset niveau, og udvikler mod, vilje, styrke og teknik. Jeg har selv været på flere udtagede hold, undervist på rephold og nyder stadig at stå på opvisningsgulvet.

Kenneth Staal Petersen

Jeg elsker gymnastik og det stærke fællesskab i sporten. I 10 år har jeg været aktiv på rephold, dyrket teamgym i Gjellerup Sdr. og deltaget på elite- og lokale hold.

Jeg brænder for at se elever udvikle sig – uanset niveau. Den første skrue i saltoen kan være lige så fed som den anden i en dobbelsalto.

Lotte Bøg-Jensen

Min symaskine skulle helt sikkert med på en øde ø! Jeg elsker at undervise i syning og fordybe mig i design – fra valg af syteknikker til det færdige produkt.

Hvert år er det spændende at se, hvad eleverne vil sy. Det er fantastisk at følge udviklingen fra nybegynder til selvkørende. Stemningen i Design-syning er hyggelig, men også intens, når projekter skal færdiggøres. Intet slår glæden ved at se noget hjemmelavet blive en del af efterskolelivet!

HØR OM LOMBORG FRA TIDLIGERE ELEVER

Kom forbi
og Sig hej

Elsker du at dyrke idræt eller gymnastik? Det gør vi! For vi ved, at både idræt og gymnastik skaber et helt særligt fællesskab. Et fællesskab, hvor du kan udvikle dig og vokse – både som sportsudøver og menneske.

Glæd dig til at høre mere om vores linjer, undervisning og måde at være sammen på.

Vil du have en plads
i vores fællesskab?

En hurtig rundvisning på Lomborg

TIL TOPPEN
Copyright ©
2025
Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole •
Privatlivspolitik
Lær mig at kende