17. maj 2024
På Lomborg står mulighederne i kø – når bare man er klar til at sige ”JA!” og kaste sig ud i dem. Rasmus og Oliver fra 10. klasse troede begge, at de havde planlagt deres efterskoleår på forhånd – men det viste sig, at de blev glade for helt andre ting, end de havde regnet med.
Mange efterskoleelever vil nok sige, at fællesskabet er noget af det fedeste ved at gå på efterskole. Men hvor er fællesskabet? Rasmus og Oliver fandt det både i linjerne, i fællesgymnastikken og i fritiden på Lomborg. Og det blev tydeligt for dem, at fællesskabet er vigtigst, når man vælger, hvad man vil bruge sin tid på.
Da efterskoleåret ringede ind, troede Rasmus, at han skulle bruge det på at spille fodbold – og Oliver ville gerne bruge sin tid på Esportslinjen, da det var deres store interesser hjemmefra.
Nu hvor de er to måneder fra endestationen, kigger de dog tilbage på et efterskoleår, hvor det var helt andre aktiviteter, der fangede deres interesse. Og det var i høj grad fordi, de endte med at vælge fælleskabet.
Oliver fandt hurtigt ud af, at efterskoleåret skulle bruges på aktiviteter med lidt mere fysisk fællesskab, og derfor valgte han håndbold og fodbold som linjefag:
”Jeg spillede meget derhjemme. Men da jeg startede, ombestemte jeg mig og ville hellere dyrke noget sport og få noget frisk luft. Selvom jeg godt kan lide at spille, synes jeg, der var lidt mere fællesskab i sportsfagene for mig.”
Også Rasmus’ store passion for fodbold blev sat lidt på standby, efter han startede på efterskolen:
”Jeg er begyndt at springe, mens jeg har været her. Jeg har stort set spillet fodbold hele mit liv, så det er sjovt at prøve noget nyt. Det giver noget andet, og selvom jeg elsker fodbold, så er det på en måde lidt mere hyggeligt at springe. Man kan være sammen i hallen – uanset vejr og tid på dagen,” siger Rasmus, og fortæller videre, at han også har lært meget på kort tid:
Der er mange, der er dygtigere end mig. Men jeg har lært nogle ret fine ting, når man tænker på at jeg aldrig rigtig havde prøvet det før. Jeg kan fx lave en dobbelt salto og araber baglænder!”
Og selvom Rasmus kastede sig ud i noget helt nyt i springhallen, fandt han ud af, at han faktisk kunne bruge de nye færdigheder på fodboldbanen:
”Når man springer, får man en god springstyrke, som man kan bruge i fodboldspillet. Man bliver også bare generelt stærk, hvilket man også kan bruge på banen, så det er fedt,” siger han.
Når man siger fællesskab, kommer man heller ikke udenom fællesgymnastikken. Og udover stramme gymnastikdragter, dybe fejesving og snorlige rækker – hvad er det så liiige, at den kan?
Det er de to drenge faktisk ikke i tvivl om. For de er nemlig begge, til deres egen overraskelse, blevet helt glade for de mange timer på gymnastikgulvet:
”Det har været lidt udfordrende, da jeg som fodboldspiller er meget lidt smidig. Så er det svært at komme helt ned i fejesving osv. Men faktisk har det været sjovt at lære at danse til en sang og lave en opvisning sammen med alle de andre. Jeg tror, det er, fordi vi alle er sammen om noget.
Før jeg startede, tænkte jeg, at det ikke lige var mig, og i starten var det faktisk også lidt træls at skulle danse det samme og samme, indtil alle kunne det. Men pludselig – til opvisningerne – gav det mening, hvorfor vi havde gjort det,” lyder det fra Rasmus.
Opvisningerne er også på linje med håndbold- og fodboldkampene, når det gælder god stemning og fælleskabsfølelse, fortæller Oliver:
”Det er mega sjovt at opvise, og der er en god stemning bagefter i bussen. Det er fedt at vise, hvad man egentlig har lært, så publikum også bliver overraskede over, hvor gode vi er blevet.”
De to drenge er enige om, hvorfor man skal vælge Lomborg – også selvom man skulle være lidt betænkelig ved, om fællesgymnastik nu også er noget for en:
”Man får et godt fællesskab. Du kan blive mere moden, hvis bare du gider prøve. Du får et fedt år med nye bekendtskaber,” siger Oliver – og Ramus tilslutter sig:
”Det har været virkelig fedt at gå her. Jeg har virkelig elsket det og har næsten ikke været hjemme i nogle weekender. Og fællesgymnastikken… I skal gøre det alligevel. Det er noget helt andet, end man tror. Man leger også lidt og har det sjovt. Før vidste jeg ikke, om jeg ville kunne lide det. Men nu synes jeg faktisk, det er virkelig grineren!”
