fbpx

    Tilmelding til Lomborg Gymnastik- & Idrætsefterskole

    Inden du endeligt er tilmeldt Lomborg Gymnastik- & Idrætsefterskole, skal følgende være på plads:

    1. Vi skal først have en tilmelding fra dig og dine forældre. Den skal du sende online til os ved at udfylde formularen herunder.

    2. Når vi har modtaget tilmeldingen, vil du i løbet af et par dage modtage en skriftlig bekræftelse på, at vi har modtaget denne. I brevet vil det fremgå, om LGI har plads til dig som elev, eller om du er kommet på en eventuel venteliste.

    3. Du er først endeligt optaget som elev, når vi har registreret indbetalingen af indmeldelsesgebyret på 500,- kroner på kontonr. 7730 6992163. Husk at angive elevens navn ved indbetalingen.

    OBS! Det er omkostningsfrit at komme på venteliste.

    Der er venteliste for 9. klasse i skoleåret 23/24.

    Elev oplysninger

    Tilmeldings info & ønsker



    SpringgymnastikRytmisk gymnastikFodboldHåndboldDesigneSport


    Primær kontakt oplysninger for bopælsforælder/Værge

    Øvrige forældre/værger eller bedsteforældre der ønsker at modtage nyhedsbrev kan tilmelde sig her


    Forældre/værge oplysninger

    Kontaktoplysninger (mor)

    Kontaktoplysninger (far)

    Kontaktoplysninger (evt. værge)

    Øvrige oplysninger


    Genåbning

    Genåbning

    4 år siden

    Kære forældre til elevhold 19/20

    “Vi er meget glade og lettede over, at efterskolerne er med i næste fase af genåbningen, og at efterskoleeleverne dermed får lov til at afslutte deres skoleår. Med aftalen viser politikerne de unge en kæmpestor tillid til, at de kan tage ansvar og håndtere at gå på efterskole på andre præmisser end tidligere. Den tillid til de unge har vi også,” siger han.
    Vi kan kun tilslutte os det, efterskoleforeningens formand Torben Vind Rasmussen skriver i forbindelse med beslutningen om, at eleverne må komme tilbage på efterskolerne.

    Jeg har ikke lagt skjul på, at en skole som vores intet er uden eleverne. Det er højest en meningsløs bygningsmasse. Efterskole er en ide, der knytter sig til mennesker og fællesskab og ikke til udstyr og mursten. Det opstår i relationerne og samværet. Og i år har vi haft fantastisk efterskole med fantastiske elever og det glæder vi os til at komme igang med igen.
    Inden det kan lade sig gøre, venter der dog et stort arbejde.

    Af aftaleteksten fremgår det, at der i samarbejde mellem efterskolerne og sundhedsmyndighederne udarbejdes nærmere retningslinjer, “der skal sikre, at smitterisikoen mindskes mest muligt”.

    “Desuden skal der sikres en model for, at selvisolation af COVID-19 positive personer og eventuelt deres familier vil kunne opretholdes,” står der videre.

    Vi regner med/håber på, at vi i starten af næste uge får de første meldinger om, hvordan retningslinjerne kommer til at se ud. Og dermed forestår der et stort arbejde med at få skolen gjort klar. Det vil betyde, at elevernes skemaer, i den kommende uge, bliver noget minimeret. Det tilgiver de/I os nok, når vi nu istedet bruger tiden på at blive parate til at modtage dem igen.

    De vil få fri mandag. Der skal vi holde møde hele formiddagen. Om eftermiddagen bliver der dog holdt kontaktgruppemøder, så vi kan få et indblik i elevernes håb og ønsker i forbindelse med en tilbagevenden. Resten af ugen vil der være undervisning formiddag og enkelte fysiske aktiviteter eftermiddag. Blot for at sikre, at de ikke starter helt på bar bund, når de vender tilbage til en hverdag med en del fysiske udfordringer.
    De vil selvfølgelig modtage et skema på intra.

    I vil løbende blive orienteret om hvor langt vi er i processen og vi håber at kunne indkalde til et virtuelt forældremøde i næste uge, når vi ved mere om retningslinjerne og hvad der forventes af os.
    Vi vil selvfølgelig leve op til alle krav fra myndighederne og sikre os, at jeres børn kan komme tilbage til en tryg hverdag. Derfor kan vi heller ikke sige andet end, at vi må åbne fra d. 18. maj. Er vi ikke parate d. 18. maj, ja så åbner vi først senere. Det hele afhænger af, hvornår vi får besked og hvor omfattende retningslinjerne er. Jeg vil ikke risikere hverken elevernes eller personalets sundhed ved at åbne op, før vi er klar.

    Nyheder

    Følg med i hvad der sker på skolen.

    Nyhedssiden opdateres jævnligt, så det er nemmere for forældre og andre interesseret at følge med i hvad der sker.

    Se alle nyheder