Vi nærmer os et af årets absoluttet højdepunkter – opvisningsturnéen! Vi har svedt, knoklet, grinet og grædt, og snart står hele holdet klar til at vise publikum fra nær og fjern, hvad fællesskabet kan, når det er allerbedst.
Alle spiller en rolle, og opvisningerne bliver kun en succes, hvis alle deltager og samarbejder. Uanset om man er øvet eller nybegynder, er det en uforglemmelig oplevelse at stå foran et spændt publikum så mange gange i træk.
Når man siger fællesskab, kommer man ikke udenom fællesgymnastikken. Og udover stramme gymnastikdragter, dybe fejesving og snorlige rækker – hvad er det så liiige, at den kan? Jo, den kan skabe en helt særlig stemning blandt ALLE som medvirker. Hvad enten rollen er større eller mindre. Det er fællessangen i bussen, de svedige highfives efter showet og de mange grin under træningen.
Med andre ord; Vi glæder os ualmindelig meget til, at komme rundt i de jyske haller med vores gymnastikopvisning!